Visitation og emneliste
For at komme i betragtning til en plejebolig på Fortegården skal du først via eget lokalcenter visiteres til en plejebolig.
I Danmark er der frit valg i forhold til, hvor man ønsker at søge plejehjemsplads. I Århus kommune vælger man, efter godkendt visitation til plejebolig, at blive skrevet op på 3 udvalgte "emnelister", hvor man ønsker et boligtilbud.
Du/I er altid velkomne til at kontakte Fortegården for at se plejecentret, og derved forholde jer til om vores hus kunne være 1. af dit/jeres 3 ønsker.
Tine De Place er plejens daglige leder og kan træffes på hverdage i tiden 8-15 på mobil nr. 51540634
Karin Short er direktør i huset og kan træffes på hverdage i tiden 8-15 på mobil 51575680
Fortegårdens plejeboliger er en del af "emnelisten", som håndteres af Aarhus kommunes plejeboligadministration. Det er således via dem, at Fortegården bliver orienteret om indflytning af en ny beboer, og det er ligeldes via dem, at der udsendes boligtilbud til en ny beboer.
Når boligtilbudet er modtaget, er du og dine pårørende, meget velkomne til at komme og se den tilbudte bolig - tale med personalet og få vores velkomstfolder for nye beboere og pårørende. Du kan også læse den her på siden ved at klikke på filen i højre spalte.
I skemaet herunder kan du se hvorledes bolignumrene fordeler sig på etagerne
Ønsker du at sige ja til boligtilbudet, skal du give skriftligt svar til plejeboligadministrationen på den medsendte svarskrivelse.
Fordeling af bolignumrene
Bogruppen i stuen bolignumrene | 20-29 |
---|---|
Bogruppen 1. sal bolignumrene | 120-139 |
Bogruppen 2. sal bolignumrene | 220-239 |
Lokalcenter Hørgården
Hørgårdsvej 17
8240 Risskov
Tlf.: 87 13 52 00
kontaktes for aftale om visitation til plejebolig