Mere end bare en bolig
Med det beskrevne formål i vedtægternes §2 arbejder den siddende bestyrelse målrettet for at udvikle hele Fortegårdens boligområde og tilpasse dette til de aktuelle behov og ønsker.
I forlængelse at ombygningen i 2007 har man haft fokus på at etablere rum for aktiviteter, der skaber trivsel og mulighed for livsudfoldelse i eget boligområde, uanset om man er beboer i Fortegårdens plejeboliger eller i Fortegårdens udlejningsboliger i ejendomsafdelingen.
Som beboer på Fortegården har man således mulighed for at blive en del at det aktivetets fællesskab, som CUG danner rammen om.
Der er mulighed for at mødes til samvær under tvangfrie former, til et foredrag, en sangformiddag, en fernisering, som frivillig eller blot til et måltid i cafeen. På denne måde skabes og næres fællesskaber gennem fælles opgaver og fælles oplevelser.
Fortegårdens boligområde er således mere end bare en bolig, og tilbudene er under stadig udvikling på baggrund af de frivillige kræfter, som arbejder i CUG og i beboerforeningen og som bidrager i forhold til nye aktiviteter og nye tiltag til udvikling af boligområdet og dermed styrker mulighederne for fællesskaber.
I 2015 afsluttedes det seneste byggeri på Fortegården. Der blev etableret elevatorer og bygget 8 nye lejligheder i afdeling 3 som ligger nærmest Grenåvej. Det betyder at de 66 boliger, der nu er i afdelingen, har niveau fri adgang til boligen.
I de seneste år har der været en særlig indsats for at skabe atraktive uderum i Fortegårdens grønne arealer. Dette er sket i samarbejde med beboerne i ejendomsafdelingen og i særdeleshed er resultatet udsprunget af beboernes ønsker.
I 2022 arbejdes der på at etablere EL ladestandere, således at ejendomsafdelingen også kan tilbyde opladning til elbiler. Den første ladestation som findes på Sletterhagevej er nu taget i brug.