Mere end bare en bolig
Kulturrådet
Værdigrundlag for Kulturrådet
Til styring af Kulturhusets aktiviteter har Kulturrådet formuleret følgende værdigrundlag:
Det enkelte menneskes værdi
I alt, hvad der foregår i Kulturhuset, er det vigtigt at fastholde, at det enkelte menneske er værdifuldt uanset alder, køn, social status og politisk eller religiøs orientering. Det enkelte menneske bør accepteres, som det er netop nu, og mødes med respekt.
Åbenhed
Kulturhuset er principielt åbnet for alle seniorer, som har lyst til at deltage i de allerede eksisterende aktiviteter eller ønsker at tage initiativ til nye aktiviteter.
Mangfoldighed
Kun brugernes fantasi og den gensidige respekt sætter grænser for, hvilke aktiviteter, der kan sættes i gang i CuG. Det er vigtigt, at udbuddet af aktiviteter er så varieret og mangfoldigt som muligt.
Fællesskab
Hensigten med Kulturhusets aktiviteter er at skabe og nære fællesskab mellem brugerne gennem samarbejde om fælles opgaver, gennem fælles oplevelser og samvær. Det er vigtigt, at aktive brugere forsøger at inddrage dem, som gerne vil være med, men som måske har brug for inspiration for at blive en del af Kulturhusets fællesskab.
Engagement
Kulturhusets aktiviteter forudsætter brugernes engagement. Alle aktiviteter bygger på brugernes indsats og medansvar for deres gennemførelse. Alle aktiviteter forudsætter derfor frivillig deltagelse og holdes kun i gang, så længe en gruppe frivillige tager ansvar for dem.
Omsorg
Hensigten med oprettelsen af Kulturhuset er også at fremme den gensidige omsorg, som er nødvendig i et center præget af mange ældre brugere. Kulturhuset vil kunne fremme integration af svagere og stærkere brugere ved at skabe netværk af forskellig art. Det kan fremme den nærhed, tryghed, stabilitet og genkendelighed, som er vigtige elementer i mange, især ældre menneskers liv.
Vedtaget i Kulturrådet 7.2.2008
Kulturrådets medlemmer

Bente Møller Rasmussen
Formand
Tirstrupvej 3 st.th.
8240 Risskov
Bentemoellerrasmussen@gmail.com
tlf. 50 41 12 98

Lene Okholm Rosenstand
Næstformand

Lise Andersen
Fra lokalområdet

Kirsten Gundersen
Fra lokalområdet

Anette Cecilie Skrivern
Fra beboer-pårørenderådet
Frivillige
I Kulturhuset vil vi gerne invitere alle interesserede til at melde sig som frivillige medarbejdere.
Der vil naturligvis blive taget hensyn til den enkeltes ønsker om, hvilke opgaver man kan klare, og hvor lang tid man ønsker at deltage.
Er du interesseret i at arbejde som frivillig i Kulturhuset, Fortegaarden, kan du henvende dig til Kulturrådets formand eller direkte til Fortegaarden.
Kontaktperson:
Bente Møller Rasmussen
bentemoellerrasmussen@gmail.com
21 72 86 70


